Kort og godt

OM OS

To fotografer. Ét ægteskab. Én passion.

Vi er Mads og Sofie – ægtepar, forældre og teamet bag Maul Weddings

Om os

Vi bor i Ringsted på Sjælland med vores tre børn og et liv fyldt med kærlighed, kaos og kaffe.
Når vi ikke er sammen med vores lille flok, bruger vi tiden på noget, vi virkelig brænder for – at forevige kærligheden mellem andre.

Maul Weddings opstod af en fælles passion for fotografi og mennesker.
Virksomheden er vokset gennem gode idéer, lange samtaler og lysten til at skabe noget meningsfuldt sammen.
Til daglig arbejder vi i hver vores fag – Mads som lærer og Sofie som social- og sundhedsassistent – men størstedelen af vores fritid bruger vi på bryllupsfotografi.

Det hele begyndte med ét bryllup og én idé.
Det udviklede sig hurtigt til en verden, vi ikke længere kan forestille os at være uden.
Undervejs har vi samlet erfaring, udviklet vores stil og fundet vores eget udtryk og
i dag arbejder vi som et makkerpar.
Vi bidrager hver især med forskellige styrker, og netop i samspillet opstår magien.

Vores stil og tilgang

Vi tror på, at god kemi og tryghed er nøglen til ærlige og smukke billeder. Det skal føles naturligt at blive fotograferet – som at være sammen med to mennesker, man har kendt længe. Vi lægger vægt på at lytte, forstå og give plads – og vi er aldrig bange for at kravle ind i en busk, hoppe i en sø eller jage det helt perfekte lys, hvis det er dét, billedet kræver.

Vi elsker stemninger frem for opstillede billeder, og vi stræber altid efter at fange både de store øjeblikke og alt det, der sker imellem dem. Vores stil er inspireret af den nordiske natur – de dæmpede farver, det bløde lys og de små detaljer, der siger så meget.

Og ja – vi elsker at rejse med vores kameraer. Vi har haft den store ære at fotografere bryllupper i både Norge, Island, Mexico og på Færøerne, og vi pakker med glæde taskerne for at være med, uanset hvor i verden I skal giftes. Eventyret stopper ikke ved landegrænsen – det er dér, det først begynder.

Vi glæder os til at møde jer og høre om jeres dag. Og endnu mere til at skabe billeder og minder, I vil vende tilbage til – igen og igen.

BEHIND THE SCENES

OGSÅ SET I